Om os

Naturvejlederne Sønderborgs kerneopgave er at lave naturformidling til kommunens børn og unge, borgere mm.

På årsplan laver Naturvejlederne Sønderborg omkring 680 – 720 bemandet arrangementer fordelt rundt i hele kommunen. Derudover tilbydes brugerne udefaciliteter på de enkelte naturskoler således at brugerne selv kan komme og låne lokaler og undervisningsudstyr til f.eks. udeskole-undervisning på egen hånd.

Naturformidlingen er en fast del af undervisningen i de naturfaglige fag i både folkeskolen og i børnehaverne. Det betyder, at Naturvejlederne Sønderborg arbejder tæt sammen med alle kommunens folkeskoler og kommunale institutioner om at tilpasse naturvejledningen/naturfagsundervisningen til de enkelte klasser/grupper.